
| Flyselskab | Rejsedag | Sæson | |
| Cimber Sterling | Dagligt | ![]() |
![]() |
| Air Norway | Fredag, søndag | ![]() |
![]() |
Flyvetid: 45 min. fra Aalborg til Oslo, Gardermoen
Oslo er Norges største by og en helt igennem grøn storby. De 575.000 indbyggere har natur og fjeld, lige uden for døren til vandre- og sejlture om sommeren og skiløb om vinteren - turister har de samme muligheder for at opleve Oslo i både grønt og hvidt. Med Trikken (sporvognen) fra Sentralstasjonen midt i byen er man hurtigt oppe på fjeldet i Nordmarka - Oslos tag. Her kan man om vinteren stå på ski, og nyde naturen på alle andre tider af året.
Oslo har seværdigheder for enhver smag. Her er et enormt udbud af restauranter og et spændende, varieret natteliv. Byens havnefront er fantastisk. Du finder restauranter og butikker på Aker Brygge, turbåde og gamle sejlskibe ved kajen.
Blandt de mange grønne oaser i Oslo er Vigelandsparken med skulpturer i granit, jern og bronze noget særligt.
På havnefronten præsenterer det smukke Operahuset sig på fornemmeste vis. Det har fået utallige priser for sin enestående arkitektur. Fra taget kan du nyde udsigten over byen. Her ser du ud over Oslofjorden til museumsøen Bygdøy med Norsk Folkemuseum.
Det er et enormt frilandsmuseum med 170 gamle huse fra hele Norge. Desuden er her Vikingeskipshuset, Fram-Museet med polarskibet ”Fram”, og Thor Heyredals Kon-Tiki-Museet.
Husk den toldfrie ration
Der snakkes meget om det høje norske prisniveau, men det nærmer sig efterhånden det danske. Kun cigaretter, øl, vin og stærkere drikke beskattes voldsomt, men da Norge står uden for EU kan man købe den toldfrie ration i Tax Free Shoppen i Aalborg Lufthavn og derved spare mange, mange penge.