LufthavnenFerieguideFør afrejseRuteflyFind vejSikkerhedBillejePresse
Dansk English Til forsiden Kontakt Print siden Sitemap

Norwegian-fly-ny

Til København fra 149 kroner Bookmark and Share   

På luftbroen Aalborg-København har Norwegian sænket priserne til 149 kr. for de billigste enkeltbilletter, mens Cimber Sterling er nede i 198 kr. Samtidig har begge selskaber øget antallet af daglige afgange.

Norwegian har nu fem afgange på hverdage til og fra København. Det betyder tre morgenfly fra Aalborg kl. 6,35, 7,45 og 9,10, samt to eftermiddagsfly kl. 16,15 og 17,25. Fra København bliver der én morgenafgang kl. 8, og tre om eftermiddagen, kl. 15, 16,10, og kl. 17 - plus aftenafgangen kl. 22.

Cimber Sterling har udvidet fra fem til syv afgange mandag til fredag. De to ekstra rundture er det kl. 16:45, og 19:50 fra Aalborg og kl. 15:30, og 18:30 fra København.

Desuden har Cimber Sterling fire returflyvninger lørdage og søndage.

Op til 40 flyvninger på hverdage

Med de ekstra afgange er der op til 40-42 flyvninger på hverdage på luftbroen mellem Aalborg og København med SAS, Cimber Sterling og Norwegian. SAS fører an med op til otte-ni afgange, mens Cimber Sterling som nævnt har syv og Norwegian har fem afgange. Høj frekvens og små priser tiltrækker rejsende fra både Nord- og Midtjylland. Fordi Aalborg Lufthavn ligger tæt på motorvejen, og fordi parking er gratis.

Tid er som bekendt også penge for især erhvervsrejsende, og inklusiv check-in tid til flyet kan de og andre være i København, inden toget fra Århus er nået til Fyn. De mange afgange giver også fleksibilitet og frihed, for der er næsten altid et ledigt sæde.

Flere fra Aalborg end fra alle de andre indenrigslufthavne

Luftbroen har gjort København til en forstad til Aalborg - eller omvendt - og der pendles som aldrig før. Det betyder, at der flyver flere passagerer fra Aalborg til København end fra de øvrige fem danske indenrigslufthave tilsammen.

www.sas.dk - www.norwegian.dk - www.cimbersterling.dk

 

« Til forsiden  

 
Aalborg Lufthavn a.m.b.a   |   Ny Lufthavnsvej 100   |   DK-9400 Nørresundby   |   Telefon: 98 17 11 44   |   E-mail: info@aal.dk