LufthavnenFerieguideFør afrejseRuteflyFind vejSikkerhedBillejePresse
Dansk English Til forsiden Kontakt Print siden Sitemap

pic,nyt,sasfly

Husk pas og ID ved check-in

Af sikkerhedssgrunde skal alle flypassagerer vise pas/ID-kort ved check-in og boarding i lufthavnen. På indenrigsrejser til København accepteres kørekort eller sygesikringsbevis. Men skal du til udlandet, må du vise pas.

Disse regler gælder også børn. Særlige regler for hvornår børn skal have eget pas - klik her.

- Det letteste for alle parter er, at flyrejsende til udlandet gør det til en vane at medbringe pas, også selv om de skal til ét af vore nordiske nabolande, hvor der ikke er pas-tvang ved indrejse, siger Aalborg Lufthavns sikkerhedschef Søren Bjerg.

Er man i tvivl er det en god ide at kontakte flyselskabet, da reglerne kan variere en smule. Men med passet er man helgarderet.

SAS check in med pegefingeren

SAS-passagerer har fået en lettere gang gennem lufthavnen efter SAS, som det første luftfartsselskab, har indført check-in af bagage med pegefingeren i bl. a. Aalborg og København.

Identifikation ved fingeraftryk af pegefingeren er en enkel og sikker metode til at opfylde myndighedskravet om at flypassagerer er med samme fly som deres indcheckede bagage.

Hidtil har alle passagerer med bagage måttet vise ID ved check-in og senere ved gaten. Nu kan kunden nøjes med at sætte pegefingeren på en plade, når bagagen checkes ind. Ved gaten sættes pegefingeren igen på en plade, så der nemt og effektivt sikres et match mellem passager og bagage.

Også SAS-rejsende uden indchecket bagage slipper for at vise ID. Det er frivilligt om kunden vil benytte pegefingeren eller ID. Når rejse er overstået slettes alle data i SAS´system.
www.sas.dk 

 
Aalborg Lufthavn a.m.b.a   |   Ny Lufthavnsvej 100   |   DK-9400 Nørresundby   |   Telefon: 98 17 11 44   |   E-mail: info@aal.dk