Skip to content

Grundet stor efterspørgsel på ruten mellem Aalborg og Amsterdam øger KLM antallet af afgange for vinteren fra tre til fire daglige afgange. 

Stor vækst siden starten

KLM åbnede ruten mellem Aalborg og Amsterdam i 2011. Dengang var det årlige antal passagerer 65.000. I dag, seks år senere, forventes passagertallet for 2017 at komme over 200.000. 

- KLM har siden de startede med at flyve fra Aalborg Lufthavn i starten af 2011 oplevet en fantastisk passagervækst år efter år. Selskabet har været dygtige til at følge passagervæksten op, ved løbende at indsætte flere afgange og dermed øge sædekapaciteten. Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan annoncere, at KLM fra vinterprogrammet 2017 vil flyve 4 gange om dagen 7 dage om ugen til Amsterdam. Vi er sikre på, at dette vil medvirke til fortsat stigning i antallet af passagerer, der rejser ud i verden fra Aalborg Lufthavn via Amsterdam, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Fra to til fire daglige afgange

KLM åbner ruten i 2011 med to daglige afgange, og allerede året efter bliver det til tre daglige afgange. I marts 2016 sættes den fjerde ind fra forår til efterår, og i 2017 vælger KLM, grundet efterspørgsel, at sætte den fjerde afgang ind allerede fra februar – og nu altså hele året rundt.