Et kulturrigt rejsemål

Solskinsbyen er yderst attraktiv med sine hvide sandstrande og pulserende byliv.

Tyrkiet er rig på skønne, naturrige omgivelser, der gør byen til et oplagt rejsemål for hele familien. Med sit solrige klima og sine bløde strande kan du nyde livet i en af danskernes foretrukne feriebyer. 

Tyrkiet er et kæmpe land med 70 millioner indbyggere, der dækker Anatolien i sydvestlige Asien og Thrakien i Sydeuropas Balkan region. Tyrkiet er et transkontinentalt land, der har grænser op til otte lande med både vestlige og østlige orienteringer. Som et resultat har Tyrkiet en unik og meget varierende kultur, der, sammen med en lang og spændende historie, gør landet til et interessant rejsemål for turister. 

Det er dog mest Sydtyrkiet, der er af interesse for turister, da denne del af landet byder på høje temperaturer, mange solskinstimer og smukke strande lige ud til Middelhavet. Det er i det sydlige Tyrkiet, hvor de eftertragtede badeferie-destinationer skal findes, men området her emmer også af en rig kultur med spændende historiske monumenter. 

Links:

Periode:
Sommer

Flyvetid:
4.5 timer

Dage: Torsdag, Lørdag, Søndag, Fredag
Periode: 09.04.2017 - 19.10.2017
Mest populære afgange til Antalya/Alanya
25 maj
Mixx Travel
Sun Way Apart
8 Dage
2.429,-Vælg
25 maj
Mixx Travel
Villa Sun Flower Apart Hotel
8 Dage
2.472,-Vælg
25 maj
Mixx Travel
Sun Way Apart
8 Dage
2.510,-Vælg

Se flere

Solens hjemstavn

Alanya, der befinder sig på den tyrkiske sydkyst, er én af områdets største og mest populære feriebyer grundet sine lange sandstrande, sit turkisblå hav og forlystelser for hele familien. En af de mest populære strande er den smukke Kleopatrastrand, der egner sig perfekt til solglade feriegæster i alle aldre. Alanya byder derved på gode muligheder for at bade og dase, men også en mulighed for at udforske en spændende historie, der netop går tilbage til Kleopatras tid.

Specielt danske turister vælger at rejse til Alanya, da der foruden dejlige strande også er et livlig byliv med et utal af gode restauranter og shopping-muligheder i den nyere del af byen. Med smalle, hyggelige gyder og sultanens gamle skibsværft, der stadig bruges af fiskere, er den gamle bydel en helt unik oplevelse at gå igennem. Hvis man holder øjnene åbne, kan man på sin færd finde små lokale spisesteder, hvor man kan nyde god autentisk tyrkisk mad til næsten ingen penge, da deres primære kunder er de lokale. Bag byen er den 250 meter høje borgklippe med citadel og borgmur.

Badeferie i Antalya

Mens Antalya er kystens storby er Side, Belek og Kemer mindre og mere fredelige turistbyer med børnevenlige strande. Side har en interessant fortid med sørøvere og slavemarkeder. Den gamle by er præget af orientalsk stemning inden for ringmuren, hvor du i udkanten af Side kan opleve det romerske amfiteater. Belek er et paradis for golfspillere med smukke, velbeliggende golfbaner tæt på havet og luksushoteller. Kemer har et strejf af riviera over sig på grund af en eksklusiv marina med store motoryachts og luksus-sejlskibe på Middelhavskryds.


Feriepengene rækker langt i Tyrkiet, der er ét af de billigste rejsemål i Sydeuropa, hvor den venlige og gæstfrie befolkning tager sig godt af dig. Området er omkranset af fantastisk natur og et væld af fortidsminder, der til sammen gør det til et skønt feriemål for både store og små. 

Det tyrkiske køkken minder en del om det græske, hvor både aromatiske krydderier og friske råvarer udgør de overdådige måltider. Derudover er vejret altid varmt og solrigt - så badeferien for hele familien er garanteret.

Du kan også flyve til Gazipasa

Størstedelen af rejseselskaberne flyver direkte fra Aalborg Lufthavn til Antalya. SunCharter, Sunweb og Airnavia flyver direkte til Gazipasa. Læs mere om Gazipasa som destination.

Lej bil til ferien

Med en lejebil får du mulighed for at få flere oplevelser på ferien, når du kan komme længere væk. Find den bedste og billigste lejebil i Antalya lige her.   

Find lejebil


Tid Forv. Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Forv. Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS
  1. Du har valgt følgende rute:

    Fly nr.:
    Rute:
    Tidspunkt:

  2. Indtast dit mobilnummer:

    (fx. +4512345678)

Aalborg Lufthavn påtager sig intet ansvar i forbindelse med denne tjeneste. Alle informationer behandles fortroligt og sælges ikke videre til tredjemand. Tjenesten er en supplerende service, og man opfordres til også at holde sig orienteret via andre kanaler.

Flyselskaberne oplyser, at passagerer af erstatningsmæssige årsager anbefales at møde i lufthavnen på det oprindelige mødetidspunkt - også selv om flyet forventes at afgå senere end forventet. Dette gælder medmindre andet meddeles af dit flyselskab.