De sydlige himmelstrøg

Under solens varme stråler kan du nyde havets bløde brusen med udsigt over den tyrkiske perle, Bodrum.

Med en placering ud til Middelhavet er Bodrum-halvøen et oplagt rejsemål for hele familien. Halvøen byder både på skønne sandstrande og attraktioner for alle aldre.

Tyrkiet er et populært rejsemål blandt danskerne med sine gyldne strande og sit varme badevand. Et solparadis med plads til spændende og hyggelige oplevelser for hele familien. Derudover er landet også kendt for sin store gæstfrihed og sine lave priser, der gør det til et utroligt attraktivt rejsemål. 

Landets historiske og kulturelle seværdigheder bidrager til at tiltrække ældre rejsende til Tyrkiets byer, hvor børnefamilierne er mere tiltrukket af solens stråler og de børnevenlige omgivelser. Bademuligheder er der nok af på Bodrum-halvøen, hvor strandene i Bitez og Gümbet er de mest populære, som du kan komme til med minibusser fra hele halvøen. 

Links:

Periode:
Sommer

Flyvetid:
Ca. 3,5 timer

Flyselskab / Rejseselskab:
Spies Rejser

Dage: Torsdag
Periode: 22.06.2017 - 03.08.2017

Antikt skattekammer

Ved Bodrum-halvøens kystlinje fremtoner den imponerende ridderborg, St. Petrus, fra 1400-tallet. Borgen, der er bygget af korsridderne, huser i dag et museum med fund fra havets bund og skibsvrag. Igennem historien har Bodrum været regeret af forskellige stormagter, hvorfor mange af skattene og skibene bærer symboler fra blandt andet de italienske, græske og egyptiske herskere. 

Nord for Bodrum ligger den antikke romerske by, Efesos, hvor arkæologer blandt andet har fundet ruiner fra et amfiteater, badehuse og bordeller. De historiske udgravninger fremviser velbevarede bygninger og gader fra år 60 e.Kr., som viser byens betydningsfulde status i det gamle antikken. 

Et solparadis med plads til spændende og hyggelige oplevelser for hele familien

Pulserende byliv

Der er rig mulighed for at få shoppet igennem i de tyrkiske basarer og butikscentre, hvor du både kan finde håndlavede skindvarer og mærkevarer fra internationale designere. Hengemt i byens smalle stræder ligger de lokale forretninger, som blandt andet sælger orientalske smykker og tyrkiske delikatesser. 

I det pulserende byliv dækker restauranterne op med enestående, orientalske madanretninger fyldt med friske råvarer og smagfulde krydderier. Madkulturen trækker mange ligheder fra det græske køkken, hvorfor du sagtens kan kaste dig ud i de lokale retter på halvøens mange restauranter. Når de sene aftentimer sænker sig over halvøens byliv, har du også mulighed for at opleve lysene fra den græske ø, Kos, som ligger under 30 kilometer fra den tyrkiske kyst. For natteravnene spilles der op til dans på byens mange musikbarer, hvor udendørsdiskoteket, Halikarnas, er det mest berømte.  

Lej bil til ferien

Med en lejebil får du mulighed for at få flere oplevelser på ferien, når du kan komme længere væk. Find en lejebil lige her.   

Find lejebil


Tid Forv. Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Forv. Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS
  1. Du har valgt følgende rute:

    Fly nr.:
    Rute:
    Tidspunkt:

  2. Indtast dit mobilnummer:

    (fx. +4512345678)

Aalborg Lufthavn påtager sig intet ansvar i forbindelse med denne tjeneste. Alle informationer behandles fortroligt og sælges ikke videre til tredjemand. Tjenesten er en supplerende service, og man opfordres til også at holde sig orienteret via andre kanaler.

Flyselskaberne oplyser, at passagerer af erstatningsmæssige årsager anbefales at møde i lufthavnen på det oprindelige mødetidspunkt - også selv om flyet forventes at afgå senere end forventet. Dette gælder medmindre andet meddeles af dit flyselskab.