Populært feriemål

Med sine solrige dage og naturrige omgivelser er Malta et dejligt ferieparadis for hele familien, hvor der er oplevelser for selv de mindste.

Omgivet af Middelhavets azurblå bølger ligger den lille charmerende østat, Malta, som er et yderst populært rejsemål blandt danskerne grundet de mange solrige timer året rundt. Med spændende historie og aromatisk kultur, er øen oplagt til en familieferie sydpå. 

Midt i Middelhavets azurblå hav finder man den lille solstråle, Malta. Østaten er et kendt rejsemål for de, som søger en lille bid af paradis på jorden. Her finder man de skønneste omgivelser for den perfekte badeferie, hvor hele familien kan slappe af og nyde hinandens selskab. Det klare hav indbyder til afkøling fra solens varme stråler, som øens befolkning nyder godt af hele året rundt.

Med halvdelen af Bornholms størrelse og 400.000 indbyggere, er øen en af de mest tætbefolkede i verden. Malta består af de tre beboede øer; Malta, Gozo og Cominotto samt flere ubeboede småøer. Et flertal af indbyggerne erhverver sig med turisme, men også servicesektoren, fiskeri og landbrug oplever fremgang. Maltesisk er det nationale sprog på Malta, men grundet sin historie som tidligere britisk koloni, bliver engelsk også opfattet som et officielt sprog blandt befolkningen.

Links:

Periode:
Sommer

Flyvetid:
Ca. 3,5 timer

Flyselskab / Rejseselskab:
Airnavia / SunCharter

Dage: Lørdag
Periode: 08.04.2017 - 14.10.2017

Historisk attraktiv østat

Malta har igennem historien været attraktiv grundet sin placering i Middelhavet. Derfor kan der på øen findes flere kulturelle varemærker for de forskellige besættelsesmagter, som har indtaget øen. Befolkningen er meget stolte af deres historie og kultur, hvorfor det er til stor glæde for dem at indvie interesserede sjæle i det.

Ønsker man at få en enestående oplevelse med hjem i bagagen, tilbyder Mediterraneo Marine Park sine gæster, at de kan komme ud at svømme med delfiner. Marinebiologer giver samtidig deltagerne et indblik i delfinernes levevilkår både i naturen og i fangeskab.

Er man mere interesseret i det unikke koral hav, som omgiver østaten, er der også mulighed for at komme ud at snorkle. Maltas fantastiske naturomgivelser kan også opleves til fods, hvis man er til vandreture og frokost i det grønne.

Det maltesiske køkken

Det maltesiske køkken består af typiske middelhavsretter med præg af det engelske køkken. Som tidligere koloni, er flere af øens retter inspireret af tidligere magthaveres madkultur. Derfor bliver nogle retter serveret med pommes frites, mens andre serveres med pasta med inspiration fra det italienske køkken.

Madkulturen består også i høj grad af at benytte de råvarer, som er givne for sæsonen, hvorfor menukortet ofte er styret af årstiden. Malta har tidligere ikke haft det store landbrug på øen, hvilket også præger deres køkken. I stedet bruges der i højere grad friske grøntsager og brød til de lokale retter, såsom nationalretten, kaninragout, eller fisken, lampuca, som serveres med kaperssovs. Malta har også sine egne delikatesser, der kendetegner det maltesiske køkken, hvor den maltesiske ost, lavet på gedemælk og rullet i peber, er det mest kendte. Også vinproduktionen på øen er blevet god med årene, hvorfor det kan anbefales at prøvesmage de lokale vine.

Lej bil til ferien

Med en lejebil får du mulighed for at få flere oplevelser på ferien, når du kan komme længere væk. Se mulighederne for en lejebil i Malta lige her.   

Find lejebil


Tid Forv. Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Forv. Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS
  1. Du har valgt følgende rute:

    Fly nr.:
    Rute:
    Tidspunkt:

  2. Indtast dit mobilnummer:

    (fx. +4512345678)

Aalborg Lufthavn påtager sig intet ansvar i forbindelse med denne tjeneste. Alle informationer behandles fortroligt og sælges ikke videre til tredjemand. Tjenesten er en supplerende service, og man opfordres til også at holde sig orienteret via andre kanaler.

Flyselskaberne oplyser, at passagerer af erstatningsmæssige årsager anbefales at møde i lufthavnen på det oprindelige mødetidspunkt - også selv om flyet forventes at afgå senere end forventet. Dette gælder medmindre andet meddeles af dit flyselskab.