Leg og solbadning i det gyldne sand

Med sit rige kulturliv og fantastiske badefaciliteter er Sunny Beach et af de mest besøgte feriemål blandt danskerne.

Sunny Beach ligger på Balkan halvøen 35 kilometer fra Burgas. Udsigten til Sortehavskysten i baggrunden skaber enestående rammer for en af Europas bedste badestrande, som du finder i Sunny Beach.

Den 7-8 kilometer lange strand i  Sunny Beach er kendt for sine fine, gyldne sandkorn og det azur blå hav, der indbyder til aktiviteter og solbadning for hele familien. Derudover ligger sandstranden i læ inde i en bugt, hvilket gør den lavvandet og dermed børnevenlig. Langs stranden finder du også et utal af vandaktiviteter for både store og små legebørn.

Byen er kendt som de unges fest by, men i virkeligheden byder Sunny Beach på meget mere end et energisk natteliv. Rundt om i byen finder du også andre spændende aktiviteter og oplevelser, blandt andet paintball, Aqua park, en gokartbane og en blomstergård. 

Blomstergården, der bliver kaldt for byens hjerte, strækker sig fra den lange strandpromenade og helt ind til byens centrum, hvor bazaren ligger. Her sælges alt fra dyre designer- og mærkevarer til små souvenirs. Inde i byen og langs Blomstergården findes et utal af restauranter, cafeer og barer, hvor der bliver serveret alt fra Bulgarske specialiteter til kinesiske og mexicanske. Den mest populære destination er Sunny Beach, men derudover er byerne Byala, Nessebar og Promorie også attraktive rejsemål. Herunder kan du læse lidt om de forskellige byer.

Links:

Periode:
Sommer

Flyvetid:
Ca. 3 timer

Flyselskab / Rejseselskab:
Sunweb

Dage: Fredag
Periode: 30.06.2017 - 04.08.2017

Byala

Med sine 2.500 indbyggere er Byala en af de mindre befolkede feriebyer i Bulgarien. Byen ligger ca. 75 km. nord for Burgas, hvor den er kendetegnet ved sin fantastiske beliggenhed ud til Sortehavskysten. Beboerne beskæftiger sig primært med vinproduktion og turisme, men er fortsat en af de mindre kendte feriebyer blandt turisterne.

Den autentiske bulgarske kultur kan opleves i bylivet, hvor de smalle gader og mange restauranter skaber de skønneste rammer for en dejlig ferie for hele familien. Mange skandinaviske feriegæster ynder at rejse til Byala grundet dens fredfyldte omgivelser. Søger du flere oplevelser ligger byen, Obzor, kun 5 km. væk. Her leves sommerlivet også fuldt ud med fremragende madssteder og et aktivt byliv. 

De smalle gader og mange restauranter skaber de skønneste rammer for en dejlig ferie for hele familien

Nessebar og Pomorie

Udover at være en af de ældste byer i Europa, er Nessebar også optaget på Unescos liste over verdenskulturarv. Byen består af den nye bydel og den gamle bydel, hvor du finder flere kulturhistoriske seværdigheder. Om dagen fyldes de gamle brostensbelagte gader med liv, sælgere og gademusikanter, mens om aftenen, når mørket og roen sænker sig, åbner restauranterne med lækre lokalretter. Du kan køre med tog eller bus direkte fra Sunny Beach til Nessebar.

Pomorie er en mindre by beliggende på en smal klippehalvø, hvor den side grænser op til Pomoriesøen og den anden grænser op til havet. Byen, der ligger 18 km. fra Burgas, er en charmerende lille by med fokus på sin historiske fortid og sine naturskønne omgivelser. De mange solskinstimer er et kendetegn for Pomorie, hvor strandenes sorte sand og det klare hav, gør det til et yderst attraktiv feriemål for turister. Mudderbadene ved Pomoriesøens dæmning siges at have helbredende effekter, hvor sygdomme som muskelsmerter, gigt, diskusprolapser, piskesmæld, psoriasis lindres med mudderets indhold af mineraler.

Lej bil til ferien

Mulighederne er store med en lejebil på din ferie, så du kan komme længere væk og få flere unikke oplevelser. De billigste tilbud har vi samlet lige her.

Find lejebil


Tid Forv. Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Forv. Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS
  1. Du har valgt følgende rute:

    Fly nr.:
    Rute:
    Tidspunkt:

  2. Indtast dit mobilnummer:

    (fx. +4512345678)

Aalborg Lufthavn påtager sig intet ansvar i forbindelse med denne tjeneste. Alle informationer behandles fortroligt og sælges ikke videre til tredjemand. Tjenesten er en supplerende service, og man opfordres til også at holde sig orienteret via andre kanaler.

Flyselskaberne oplyser, at passagerer af erstatningsmæssige årsager anbefales at møde i lufthavnen på det oprindelige mødetidspunkt - også selv om flyet forventes at afgå senere end forventet. Dette gælder medmindre andet meddeles af dit flyselskab.