Ny Lufthavnsvej 100DK-9400 NørresundbyPhone: +45 98 17 11 44www.aal.dk

Synes godt om:

København

  • Periode: Hele året

    Periode

    Hele året

  • Hub destination

    Se rutenet her

  • Flyvetid

    Ca. 35 min

En moderne og kulturel storby

Luftbroen mellem Aalborg og København gør hovedstaden til et oplagt turistmål fra Aalborg Lufthavn. Det tager kun 40 minutter i fly, og så kan du nyde en kold fadøl på Nyhavn. København kan opleves året rundt, da byen byder på oplevelser for store og små både forår, sommer, efterår og vinter. Ruten betyder også, at du kan have et arbejde i en af de to byer og pendle til arbejde.

København er en fantastisk og moderne storby, som hele tiden udvikler sig i mange spændende retninger. Byen er internationalt anerkendt for sine initiativer indenfor arkitektur og byudvikling - specielt for sit bidrag til at fremelske en unik cykelkultur. Det er netop på cyklen, at byen skal nydes, fordi man nemt kommer rundt til de mange attraktioner, spisesteder og parker.

Storbyen har meget at byde på for både danske og internationale turister, hvor det kulturelle aspekt er en klasse for sig. En indkøbstur på Strøget, en rockkoncert i Vega, eller bare en hyggelig weekend, hvor Tivoli, Nyhavn og Den Lille Havfrue er oplagte muligheder for kulturelle aktiviteter. 

Hurtigt fra lufthavnen til gode by-oplevelser

Shuttlebusen kører dig til Terminal 3, hvor Metroen suser til Kongens Nytorv på bare 14 minutter.

Fra Københavns lufthavns togperron er toget på hovedbanegården og Tivoli på kun 10 minutter.

København er hyggelig året rundt. Her er et enormt udbud af cafeer, restauranter, musiksteder, teatre og historiske bygningsværker. Det er ikke til at få et bord på Noma, men til gengæld bugner byen af værdige alternativer, der servere lækkerier til mere fornuftige priser. Hvis man gerne vil på en Michelin-restaurant, så er der rig mulighed for dette, da hele 13 af slagsen er at finde i København. 

Decembermåneds stemningsfulde Jul i Tivoli er bestemt et besøg værd. Om sommeren lokker Tivoli og Bakken - eller loppemarkedet ved Gammel Strand hver weekend. Også Københavns mange parker er et hit sommeren over, når solen er fremme. Både Botanisk Have, Eremitage Sletten, Valby Parken, Kongens Have og Frederiksberg have er blot nogle få af de grønne oaser, som København kan bryste sig af.

Man forelsker sig hurtigt i denne moderne storby, som byder på et sus for sjælen, gourmetmad i verdensklasse, et vidunderligt parkliv og en fantastisk stemning overalt i byen.

København i julen

Vores egen storby, København, er en by, som oser af hygge og skøn julestemning i december måned, hvor byen er flot pyntet op. Her finder du julearrangementer i storbyens museer og juleforestillinger i de hyggelige teatre. 

Derudover finder du mange skønne julemarkeder i København, hvor du kan gøre dine juleindkøb eller indsnuse de skønne dufte fra gløgg, diverse julegodter samt den fantastiske julestemning. 

Et sted i København som er et ’must’ i julen, er Tivoli. Tivoli er smukt pyntet med de fineste julekæder og emmer af julehygge. Oplev f.eks. den unikke stemning i den store og flotte nisselandsby og gå langs de mange skønne boder. 

Læs mere om København her

Du finder alt om Københavns mange seværdigheder, underholdnings- og kulturtilbud på visitcopenhagen.dk.

Billigste rejse

København

598,-
Find rejse Orange button The same orange button

Book rejsen

Flyselskab

Norwegian Dage: Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag og Søndag
SAS Dage: Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag og Søndag