Alt om Check-in og Security

Det kan være svært at vide alt på forhånd om check-in og security-regler. Læs derfor mere herunder, hvis du vil være godt forberedt på check-in og security, så du har god tid til for eksempel at få shoppet lidt til turen eller få en bid mad.

Tidspunkter for check-in

Check-in åbner senest to timer før afgang, men nedenfor kan du se, hvornår der kan tilbydes indcheckning til de respektive fly- og rejseselskaber:

For ruteflyvninger med SAS, Norwegian, KLM eller Lufthansa, samt charterflyvninger med SAS og Norwegian, tilbydes der check-in op til 24 timer før afgang.

Gældende for ruteflyvninger med British Airways, Turkish Airlines og charterflyvninger med andre selskaber end SAS og Norwegian, kan der tilbydes check-in op til 3 timer før afgang. 

Obs. Vi gør opmærksomme på, at undtagelser kan forekomme, da vi er afhængige af at flyselskabet gør passagerlisten tilgængelig for os før check-in kan imødekommes.

Tabellen nedenfor viser, hvornår du senest kan tjekke ind før afgang ved de forskellige flyselskaber.

FlyselskabIndenrigsUdenrigsCharter
SAS20 min30 min60 min
Norwegian30 min*45 min*
KLM40 min
Lufthansa40 min
Turkish Airlines60 min
Vueling45 min
Atlantic Airways45 min
British Airways20 min
Primera Air60 min
Charterselskaber60 min

Minimum connection time
Hvis du kommer med fly, og skal videre med et andet fly, så bør du regne med mindst 45 minutter, hvis du flyver videre til udlandet.

Online Checkin
Mange flyselskaber tilbyder dig checkin hjemmefra, hvis du vil være godt forberedt og spare tid er det en god idé. Find links til online checkin herunder.

Security

Security - forberedelse inden sikkerhedskontrollen

Det skal du tage op af håndbagagen og placere i en bakke:

  • Telefon
  • IPad/tablet
  • Computer
  • Toiletartikler
  • Medicin

Det skal du tage af og placere i en bakke:

  • Overtøj
  • Ur
  • Bælte
  • Løse genstande (fx mønter)

Du kan blive bedt om at tage skoene af, hvis de indeholder metal.

E-cigaretter skal opbevares i håndbagagen og ikke i indchecket bagage. Lightere skal du altid bære på dig og ikke i hverken den indcheckede bagage eller håndbagagen.

Væsker i håndbagagen

Som hovedregel er det altid en god idé at opbevare toiletartikler i indchecket bagage, hvis det er muligt. Det er oftest det letteste.

Hvis du har toiletartikler i håndbagagen, får du her en guide til opbevaringen.

Væsker skal opbevares i en gennemsigtig pose (max 1 liter), som kan lukkes. Den kan købes i velassorterede supermarkeder.

Væsker skal medbringes i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 ml (én deciliter). Du må gerne have flere beholdere med, så længe de kan være i én 1-liters genlukkelig pose.

Eksempler på artikler, der er omfattet af væskeordningen:

  • Vand, juice, saft, smørbare produkter fx smør og leverpostej
  • Parfume, cologne, aftershave, delvist flydende stoffer, som fx hårshampoo og tandpasta
  • Olier og cremer, for eksempel håndlotion eller sollotion
  • Deodorant, barberskum og lignende
  • Alle former for flydende kosmetik

OBS!: Babymad og medicin er ikke omfattet af væskeforbuddet.

Dvs. du må gerne medbringe babymad. Sikkerhedspersonalet udfører stikprøver og kan altid bede om lov til at tjekke babymad.

Varer købt i DutyFree bliver forseglet forsvarligt, forseglingen må ikke brydes før du ankommer til din endelige destination. Disse varer kan også blive udset til sikkerhedstjek.

Spidse og skarpe genstande

Du må under normale omstændigheder ikke medbringe spidse og skarpe genstande i din håndbagage.

Spidse og skarpe genstande kan f.eks. være:

  • Genstande, som er udformet til at hugge, f.eks. store og små økser og kødøkser
  • Isøkser og issyle
  • Barberblade
  • Hobbykniv
  • Knive med en bladlængde på mere end 6 cm
  • Sakse med en bladlængde på mere en 6 cm målt fra omdrejningspunktet
  • Kampsportsudstyr med skarpe eller spidse kanter
  • Sværd og sabler

Du må gerne medbringe spidse og skarpe genstande i din indskrevne bagage.

Potentielt farlige genstande

Der er en række af genstande, der går under kategorien "farligt gods", som derved anses for at være potentielt farlige ombord på et fly. Derfor er der særlige regler forbundet med disse.

Under denne kategori finder du blandt andet lightere, der indeholder en lille mængde komprimeret gas, som gør dem potentielt brandfarlige. Det er ikke lovligt at transportere lightere i hverken indchecket bagage eller ens håndbagage. Du må derfor kun transportere en lighter på din person.

Under kategorien finder du også:

  • E-cigaretter
  • Lithiumbatterier
  • Ammunition
  • Kemikalier
  • Lamper
  • Etc.

Læs om reglerne for farligt gods her.

Obs. Regler opdateres én gang om året og er kun tilgængelige på engelsk.

Rejser du med våben?

Våbentilladelse
Hvis du har våbentilladelse og rejser med våben, fx jagtgevær, bedes du udfylde nedenstående formular.

Download våbenformular

Våben bliver altid checket ind i flyets bagagerum.


Tid Forv. Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Forv. Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS
  1. Du har valgt følgende rute:

    Fly nr.:
    Rute:
    Tidspunkt:

  2. Indtast dit mobilnummer:

    (fx. +4512345678)

Aalborg Lufthavn påtager sig intet ansvar i forbindelse med denne tjeneste. Alle informationer behandles fortroligt og sælges ikke videre til tredjemand. Tjenesten er en supplerende service, og man opfordres til også at holde sig orienteret via andre kanaler.

Flyselskaberne oplyser, at passagerer af erstatningsmæssige årsager anbefales at møde i lufthavnen på det oprindelige mødetidspunkt - også selv om flyet forventes at afgå senere end forventet. Dette gælder medmindre andet meddeles af dit flyselskab.