Skip to content

Mere af den græske charme med Århus Charter i sommeren 2014 

Århus Charter har præsenteret sommerens nyhed i 2014 fra Aalborg Lufthavn. Den græske ø Samos har været efterspurgt blandt de rejsende, og nu får de muligheden for at rejse til den charmerende ø næste år.

Her bydes der på masser af vinmarker, bikuber, flere typer af skønne strande, historiske indtryk og m.m.

Der er lavet aftaler med hoteller i byen Pythagorion, som har navn efter antikkens filosof og matematiker, Pythagoras, men Samos er 45 km lang og 20 km bred, hvorfor man hurtigt kan komme rundt til alle de andre hyggelige byer og landsbyer rundt omkring på øen.

Århus Charter sender de første rejsende til Samos fra Aalborg Lufthavn 12. maj og de sidste 29. september næste år.