SAS styrker den direkte rute til Oslo fra Aalborg Lufthavn
Fra april 2024 sætter SAS ekstra kapacitet ind på den direkte rute til Oslo fra Aalborg Lufthavn for at følge med den stigende efterspørgsel på ruten. Der vil blive op til 2 daglige afgange til Oslo – med en tidlig formiddagsafgang og en eftermiddagsafgang. Øgningen kommer de nordjyske rejsende og særligt de erhvervsrejsende til gode, der får langt større rejsemuligheder til og fra Oslo samt videreforbindelser til blandt andet Bergen, Trondheim og Stavanger.
Best Travel flytter ind i Aalborg Lufthavn
Det danske rejsebureau, Best Travel, vil i begyndelsen af det nye år åbne et nyt kontor i Aalborg Lufthavn. De siger derfor farvel til deres kontor i Frederikshavn og starter et helt nyt kapitel i lufthavnen, der vil bringe dem endnu tættere på deres kunder og styrke den personlige service, når rejsedrømmene skal indfries.
Første direkte afgang med airBaltic til Gran Canaria
I går den 3. december kunne vi byde velkommen til et nyt flyskab i Aalborg Lufthavn, da lettiske airBaltic havde første direkte afgang til det solrige Gran Canaria. Dagen blev fejret på traditionel vis med kage og kaffe til de rejsende samt klipning af en grøn airBaltic-snor i dagens anledning, der officielt indviede den nye rute.
De Kanariske Øer hitter i efterårets sidste måned
Efteråret i Aalborg Lufthavn blev rundet af med bidende koldt dansk vintervejr, der i den grad gav anledning til en solrig tur sydpå, hvor De Kanariske Øer var de helt store trækplastre i november 2023. Med fortsat luft under vingerne i rejseaktiviteten til udlandet var der en samlet fremgang på 1,6 procent i forhold til november 2022.
Nyhed: Direkte rute til Nice fra Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn bliver nu den eneste lufthavn i Jylland med en direkte rute til Sydfrankrig, når Norwegian fra sommeren 2024 flyver direkte til den franske Riviera og den populære sydfranske by Nice. Der er derfor rig mulighed for at sætte sol, strand og franske delikatesser højt på listen, når sommerferien skal planlægges.
Air France-KLM kårer Aalborg Lufthavn for Europas bedste kundeoplevelse
I 2021 blev Aalborg Lufthavn kåret som den lufthavn i hele Air France-KLM’s netværk, der havde den bedste lufthavnslounge på verdensplan. I en ny passagerundersøgelse for 2023, foretaget af KLM, bliver Aalborg Lufthavn endnu engang anerkendt. Denne gang går anerkendelsen på den samlede kundeoplevelse i lufthavnen – sammenlignet med andre europæiske lufthavne, hvor Air France-KLM flyver til og fra.
Boom i udenrigstrafikken i Danmarks bedste lufthavn
I oktober 2023 bød særligt efterårsferien og overgangen mellem sommer- og vinterprogrammet på nogle travle rejsedage i Aalborg Lufthavn, hvor blandt andet de solrige feriefavoritter Kreta, Malaga, Rhodos og Gran Canaria var de største trækplastre. Med fortsat stor og stigende rejseaktivitet til udlandet, var der i oktober i år 5,5 procent flere rejsende gennem terminalen end i oktober 2022.
Første direkte afgang til Tenerife med Norwegian
I dag den 31. oktober blev det første Norwegian-fly sendt afsted mod varmere himmelstrøg på den solrige ø, Tenerife. Knap 180 forventningsfulde rejsende kunne inden afgang nyde lidt kage og kaffe i gaten, hvorefter den røde snor traditionen tro blev klippet for officielt at indvie ruten.
Aalborg-New York
På grund af en omprioritering af ressourcer hos SAS – i forhold til brugen af flytypen A321LR på langdistanceruter – er den direkte rute fra Aalborg til New York ikke længere til salg i sommeren 2024. Det samme gør sig gældende for ruten fra Göteborg til New York, hvor samme fly blev benyttet.
Fossilfrit flybrændstof på 100 Norwegian-flyvninger
Norwegian indkøber fossilfrit brændstof modsvarende alt forbrug på 100 flyvninger mellem Aalborg og København. Initiativet skal vise, hvordan det allerede i dag i stor skala er muligt at reducere klimaaftrykket i dansk indenrigsluftfart med mere bæredygtigt flybrændstof.