Skip to content

Star Tour åbner nu som det eneste danske rejseselskab en charterrute fra Aalborg Lufthavn til Alghero på Sardinien.

Hvis du længes efter god mad og vin, så er Sardinien den mest oplagte destination for sommerferien i 2016. Star Tour tilbyder næste sæson rejsende fra Aalborg Lufthavn fire afgange til det italienske ferieparadis i september måned.

- Sardinien er et lidt anderledes feriemål, end vi hidtil har haft fra Aalborg. Men vi har haft stor efterspørgsel på rejser til Italien, og jeg er sikker på, at alle vores rejsende vil få en lækker oplevelse med både suveræne sandstrande og selvfølgelig den enestående italienske madkultur, siger Nikolai Johnsen, pressechef for Star Tour.

På Sardinien har Star Tour 19 hoteller, som alle er placeret i nærheden af Alghero, en af de mere centrale byer på øen. Byen indbyder til både kulturelle og gastronomiske oplevelser i temperaturer mellem 27-30 grader i sommermånederne. Første afgang mod Sardinien med Star Tour bliver den 7. september 2016.

Gå ikke glip af

1. Snorkling: 
Sardinien er kendt for gode snorkel - og dykkemuligheder, og for den fantastiske verden, der findes under havets overflade. De dybe grotter, fiskelivet og de røde koraller lokker folk til fra hele verden. 

2. Vin- og olivenoliesmagning
: Hvad ville Italien være uden sine vine, oste og olivenolier? En eftermiddagstur, hvor du prøvesmager de lokale produkter under vejledning af en sommelier. Her kan du smage på vin, olivenolie, brød, salami og oliven. Det hele selvfølgelig dyrket i området.

3. Stintino Beach – En bid af Caribien i Italien: 
Stranden, der skiftevis kaldes Stintino Beach, La Pelosa og "James Bond-stranden", er ifølge mange, ikke bare Sardiniens, men hele Middelhavets smukkeste strand.