Skip to content

Fra Aalborg til Kreta med Detur

Som noget helt nyt vil rejsearrangøren Detur til sommer flyve direkte fra Aalborg Lufthavn til Chania på Kreta.

I sommeren 2017 vil rejseselskabet, Detur, som noget helt nyt, flyve solglade chartergæster til Chania på Kreta. Der bliver én ugentlig direkte afgang om mandagen fra den 19. juni til den 28. august,  som betjenes af Aegean Airlines.

Det tager kun omkring fire timer at flyve til Middelhavsområdet, hvor den altid populære græske ferieø, Kreta, ligger og venter med nogle af de bedste strande og hyggeligste områder.

Detur vil også fortsat flyve til de mange solrige feriebyer på Tyrkiets sydkyst.

Fra midt i juni og helt frem til oktober har Detur afgange fra Aalborg til Antalya og derfra videre til Kemer, Side og selvfølgelig Alanya. Det er specielt det milde vejr og de gode faciliteter på de forskellige hoteller, der hvert år tiltrækker mange danske chartergæster.