Skip to content

Aalborg Lufthavn fortsætter internationaliseringen

Ikke mindre end 20.302 passagerer fløj direkte til udlandet fra Aalborg Lufthavn i oktober 2011, hvilket er en fremgang p 48.9 procent I forhold til 2010.

Lys fremtid for udenrigstrafik

Sidst i oktober meddelte det store spanske lavprisselskab Vueling Airlines, at man havde valgt Aalborg Lufthavn som udgangspunkt for selskabets satsning p det jyske marked. Vueling vil fra 25. Marts 2012 flyve 2 gange ugentligt fra Aalborg til Barcelona.

Vi er utrolig glade for, at vi har været i stand til at tiltrække Vueling, som er Europas 4. største lavprisselskab, siger Søren Svendsen direktør for Aalborg Lufthavn.

Flere aktører og forskere inden for den nordjyske turistindustri har for nylig været ude med et ønske om flere lavprisruter til Aalborg Lufthavn.

Nu kommer et af Europas største lavprisselskaber s med en rute til et af Spaniens folkerigeste områder, så vi håber turistindustrien ser det som en mulighed for at tiltrække spanske turister til det nordjyske. Afgangstiderne torsdag og søndag ligger lige til højre benet for de såkaldte city-breaks - altså korte ferier hen over weekenden, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Åbningen af Barcelona-ruten er den foreløbig sidste i rækken af gode nyheder, som lufthavnen kunne notere sig i løbet af oktober. Norwegian vender tilbage på London-ruten til april og Cimber Sterling har valgt at operere sine sommerruter fra Jylland til Malaga, Mallorca, Kreta og Antalya fra Aalborg Lufthavn.

Indenrigs- og chartertrafikken

Indenrigsruterne viste en tilbagegang på 7,3% i forhold til 2010. Den tilbagegang på indenrigsruterne, som har præget det seneste halvår ser ud til at flade ud, og der er således optimisme for det kommende halvår, hvilket også kan ses af, at Norwegian pr. 01. November indsætter en ekstra daglig afgang mellem Aalborg og København. I oktober 2011 rejste 91.952 passagerer frem og tilbage mellem Aalborg og København.

11.922 chartergæster fløj til og fra Aalborg Lufthavn i oktober 2011. Det er et fald på 1% i forhold til 2010, hvilket var forventet, fordi flere af charterselskaberne sluttede sommerprogrammet et par uger tidligere end før. Set over hele sæsonen har charterselskaberne haft betydelig højere kapacitet end i 2010.

Totalt set rejste 124.340 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i oktober 2011 0,5% færre end i 2010.