Tag på skiferie direkte fra Aalborg

Fra uge 3 kan du komme med Amisol og Sun Tours direkte fra Aalborg til Andorra eller med Højmark Rejser og Vinterly Skirejser til Salzburg. I uge 8 tager Danski, Nortlander og Slopetrotter dig direkte til Innsbruck.

Din næste fantastiske skiferie er lige rundt om hjørnet, hvor der både er mulighed for skioplevelser i Andorra, Østrig og Italien - direkte fra Aalborg Lufthavn.

Fra uge 3 kan du komme med Højmark Rejser og Vinterly Skirejser direkte fra Aalborg til Salzburg. Fra Salzburg har du mulighed for at opleve nogle af Østrigs bedste skisportssteder såsom Schladming og Bad Gastein. Du har derfor rig mulighed for at opleve de mange velpræparerede pister, som du finder i de Østrigske Alper, eller den hyggelige autentiske stemning omringet af den smukke natur samt afterskiing i verdensklasse.

Vil du hellere prøve kræfter med Pyrenæerne, kan du også komme med Sun Tours eller Amisol til Andorras mange pister og smukke natur fra uge 3. Her finder du noget for enhver smag. Skisportsbyen El Tarter byder blandt andet på fantastiske forhold til nybegynderen med skiskoler for både børn og voksne. Er du derimod en garvet skiløber, giver Pas de la Casas udfordrende pister og livlige natteliv perfekte muligheder for en aktiv og udfordrende skiferie.    

 

 

 

 

 

 

I uge 8 kan du også komme direkte til Innsbruck fra Aalborg med Danski, Nortlander og Slopetrotter Skitours. Innsbruck åbner ikke blot op for de mange skiområder i Østrig, men også for Livigno og Canazei i den nordlige del af Italien. I Livigno er gastronomien i top i de mange hyggelige restauranter, og med mange brede og børnevenlige pister er området også et paradis for familier. På den østrigske grænse af Alperne kan du opleve skisportsområder som Ischgl, Sölden og St. Anton, der alle regnes for at være nogle af de bedste i Østrig. Især Ischgl regnes for at være et af de absolut bedste skisportsområder i hele verden og tilbyder skiløb og afterski i verdensklasse.

Klik på nedenstående links for at læse mere om de mange skisportssteder. Her finder du også udvalgte afgange samt priser.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS