Direct to gate med Norwegian

Norwegian introducerer nu 'Direct to gate' produktet i alle danske lufthavne, hvilket vil gøre rejsen nemmere for en stor del af passagererne. Alle Norwegians rejsende kan bruge Direct to gate.

Mange rejsende på danske indenrigsflyvninger medbringer kun håndbagage. Derfor er det ideelt at checke ind selv - enten online eller ved automaterne - og undgå køen ved check-in.

Norwegians Direct to gate er endnu mere tidsbesparende, fordi du kan gå direkte i gennem security med stregkoden på din billet, som du viser enten på din smartphone eller en billet, som du har printet hjemmefra. Johan Bisgaard Larsen, Norwegians presse- og markedschef i Danmark, sagde fornylig bl.a. følgende til den danske rejseportal check-in.dk i forbindelse med servicen:

- Direct to gate er en kæmpe fordel for de rejsende, der ønsker en hurtig og enkel vej fra A til B. At spare tid i lufthavnen har stor betydning for især erhvervsrejsende, som rejser hyppigt og på kortere ture, siger Johan Bisgaard Larsen.

Med 'Direct to gate' skal rejsende med håndbagage blot sikre sig, at de er igennem sikkerhedskontrollen og mødt frem ved gaten senest 20 minutter før afgang ved rejser i Norden og 30 minutter før afgang for rejser uden for Norden.

Ingen overbooking hos Norwegian

- Direct to gate er helt klart fremtiden. Indcheckning på fly er et levn fra fortiden, og fra de flyselskaber, der overbooker deres fly. Hos Norwegian overbooker vi aldrig vores fly, så derfor er indcheckning ikke nødvendig, hvis man kun rejser med håndbagage, forklarer Norwegian chefen.

Rejsende, der medbringer bagage eller mere end 10 kg håndbagage skal foretage check-in som hidtil.


OBS: Når du rejser gennem Aalborg Lufthavn, skal du som passager være opmærksom på en række retningslinjer, der er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og dermed gældende i alle europæiske lufthavne. Det er derfor disse retningslinjer du til enhver tid skal følge, når du befinder dig i Aalborg Lufthavn. Det er vigtigt, at du kender retningslinjerne her før din rejse gennem lufthavnen. For rejsevejledninger til de enkelte destinationer henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS