Næstbedste måned nogensinde

 En travl september i Aalborg Lufthavn, hvor udenrigs- og chartertrafikken igen stiger, resulterer i den næstbedste måned nogensinde.

Ikke mindre end 130.654 passagerer rejste ud fra Aalborg Lufthavn og tilbage igen i september 2011, hvilket gør september 2011 til Aalborg Lufthavns næstbedste måned nogensinde.

Fremgangen er først og fremmest båret af en kraftig vækst på udenrigstrafikken. Udenrigspassagererne tegner sig i september 2011 for en fremgang på hele 60.9% procent – således rejste 21.908 passagerer direkte til udlandet fra Aalborg Lufthavn i september 2011 mod 13.614 passagerer i samme måned sidste år.

- Vi oplevede jo en voldsom vækst i 2010, hvorfor det i år har været svært at tangere rekorderne, så derfor er det ekstra glædeligt, at vi netop har præsteret den næstbedste måned i lufthavnens historie, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Chartertrafikken er i september 2011 steget med 6,7% procent. Således rejste 16.540 passagerer på charterferie fra Aalborg Lufthavn i september 2011 mod 15.508 passagerer i samme måned sidste år.

– Charterområdet er i vækst, og den positive tendens forventer vi, at charterselskaberne belønner os for ved at sætte mere kapacitet ind i sommeren 2012. På torsdag fejrer Star Tour 10-års jubilæum i Aalborg Lufthavn, og der skulle angiveligt være en overraskelse i ærmet, slutter Søren Svendsen.

Tilbagegang er der igen udelukkende i indenrigstrafikken, hvor der i september 2011 var 92.206 mod 100.622 passagerer i september 2010 – en tilbagegang på 8,4% procent.


OBS: Udenrigsministeriet har pr. 13. marts 2020 valgt at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til hele verden til og med 13. april 2020. Vi henviser til Udenrigsministeriets rejsevejledning for yderligere information. Har du en forestående rejse i denne periode anbefaler vi, at du kontakter rejsebureauet, hvor du har bestilt din rejse, eller flyselskabet, hvor du har købt din flybillet. Vi anbefaler alle rejsende til at orientere sig om evt. aflyste afgange og ankomster på aal.dk samt holde sig selv løbende opdateret på coronasmitte.dk.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS