Den Dominikanske Republik med Spies

For første gang nogensinde kan du flyve direkte til Caribien fra Aalborg Lufthavn.

Flyv direkte på charterferie i Caribien til næste vinter 8. november 2012. Her tilbyder Spies én direkte afgang til Den Dominikanske republik for ca. 340 passagerer med deres store Airbus 330. 

I mange år har Thailand været danskernes favorit, når det gælder oversøiske rejsemål, men stadig flere vender nu blikket mod vest. Næste vinter indsætter Danmarks største rejsearrangør charterfly til Punta Cana i Den Dominikanske Republik. 

Første og eneste afgang til Punta Cana fra Aalborg Lufthavn er den 8. november 2012.

- Vi flyver med vores eget flyselskab, Thomas Cook Airlines Scandinavia. Flyvetiden bliver ca. 11 timer og 30 minutter. Vi vil tilbyde ikke færre end 12 hoteller beliggende direkte på den fantastiske strand i Punta Cana samt fem hoteller i Bayahibe-området. Vi har både små pensioner med morgenmad til store All Inclusive-hoteller med en kvalitet på værelser, mad og drikke, som vi ikke tidligere har set. Priserne starter ved ca. 11.000 kr. for 14 dage med All Inclusive, siger produktchef i Spies, Carlos Cebrian.


OBS: Når du rejser gennem Aalborg Lufthavn, skal du som passager være opmærksom på en række retningslinjer, der er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og dermed gældende i alle europæiske lufthavne. Det er derfor disse retningslinjer du til enhver tid skal følge, når du befinder dig i Aalborg Lufthavn. Det er vigtigt, at du kender retningslinjerne her før din rejse gennem lufthavnen. For rejsevejledninger til de enkelte destinationer henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS