Skip to content

Bravo Tours udvider sit program fra Aalborg Lufthavn i 2014 med det nyeste rejsemål Costa de Almería i Spanien.

- Bravo Tours oplever konstant stor interesse fra Nordjylland. Vi får mange henvendelser fra Nordjyder, der ønsker flere rejsemål, og disse ønsker efterkommer vi nu, siger Bravo Tours' administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Costa de Almería er et helt nyt ferieområde for udenlandske turister, som Bravo Tours opdagede for et års tid siden. Området har en fantastisk kultur, historie, gastronomi og hoteller, der ligger ved lækre, brede strande ud til Middelhavet. Restauranterne formår at fremhæve den spanske tapaskultur med lækker mad, drikkevarer og hygge til uhørt lave priser.

Costa de Almería ligger på en kyststrækning nordøst for den berømte Costa del Sol, hvilket giver skønne temperaturer i sommermånederne.

Bravo Tours' hoteller ligger i tre ferieområder uden for regionens hovedstad Almería, der er på størrelse med Aarhus.

Udover nyheden Costa de Almería har Bravo Tours følgende charterrejser fra Aalborg Lufthavn:

Sommer 2014: De græske øer Kreta, Rhodos, Zakynthos og Santorini og Alanya, Side og Belek i Tyrkiet.

Vinter 2013/2014: Gran Canaria, Fuerteventura og Eilat i Israel.

Læs mere her