Aalborg Airport Hotel har nu officielt åbnet dørene og er klar til at tage godt imod gæster med god komfort og stilrene omgivelser – kun et stenkast fra lufthavnen; til fordel for de mange rejsende.

Klokken 14.00 i dag kunne Aalborg Airport Hotel officielt byde velkommen og åbne dørene for gæster, der rejser igennem Aalborg og trænger til at få opladet batterierne. Aalborgs Borgmester, Thomas Kastrup-Larsen og to uundværlige små hjælpere, fik æren af at klippe den røde snor til hotellet med stor begejstring fra de fremmødte.

Byggeriet af det splinternye hotel – i et samarbejde mellem Aalborg Lufthavn, familien Bühlmann og entreprenørfirmaet, A. Enggaard – har været i gang de seneste 10 måneder, hvor de sidste små detaljer blev finpudset nyligt i går. Duften af nyt byggeri lå derfor fortsat i væggene, da parret bag driften, Annemette og Danni Bühlmann bød fremmødte indenfor til et kig på, hvad det moderne hotel kan tilbyde fremtidige gæster.  

Kun det bedste at tilbyde

Hotellet har 64 dobbeltværelser fordelt på 4 etager samt en unik tagterrasse, restaurant og et hyggeligt loungeområde med pejs og bibliotek.

For Aalborg Lufthavn var intet udeladt til tilfældighederne i forhold til valget af bygherre, drift ansvarlig og design, da kun det bedste resultat ville være godt nok. Derfor står hotellet nu med et stilrent og moderne design, der afspejler Aalborg Lufthavns identitet, men med et unikt touch fra familien Bühlmann, som sikrer en komfort i særklasse for hotellets gæster.

De mange fordele, det nye hotel bringer til Aalborg Lufthavn, henvender sig til alle rejsende, men specielt til rejsende med tidlige afgange, crew fra flyselskaberne og forretningsfolk. Med godt indrettet værelser, lydisolerede vinduer og en fordelagtig mulighed for check-in 23 timer før afgang, kan rejsende nyde et behageligt ophold uden stress og jag. Hvis rejsende bare har brug for at koble af, er loungen med dens hyggelige atmosfære yderst velegnet, men også leje af et dagsværelse uden overnatning er mulig.    

I dag bliver de første gæster indlogeret på hotellets moderne værelser, og med en belægning på allerede 40 procent i den første måned, går Aalborg Airport Hotel en spændende fremtid i møde med udsigt til forhåbentligt endnu større popularitet.

Book et værelse her


3. oktober 2014