Primera Air udvider deres sommerprogram for 2016 med en ny rute til Malaga. Allerede fra maj 2016 kan rejsende fra Aalborg Lufthavn flyve direkte til den spanske solskins by med Primera Air. 

Foruden sit nuværende program tilbyder Primera en direkte rute til Malaga hver fredag med start den 13. maj. Flyvningerne kommer til at strække sig over sommermånederne med sidste afrejse fra Aalborg den 21. oktober. 

”Aalborg er en vigtig lufthavn i forhold til vores rejser fra Danmark, som vi anser for at være vores hjemmemarked. Vi er derfor glade for at kunne tilbyde vores passagerer fra Aalborg Lufthavn en direkte rute til Malaga i 2016,” udtaler Primeras kommercielle vice præsident, Anastasija Visnakova.

Eksklusiv sommerdestination

Malaga er et populært rejsemål blandt danskerne grundet sit varme klima og sine lange, hvide sandstrande. Med en placering ud til den Sydspanske kystlinje, er Malaga en attraktiv ferieby til både badeferier og aktive ferier. 

Primera Air har også flyvninger til Kreta, Antalya og Tenerife direkte fra Aalborg Lufthavn i sommerhalvåret. De tilbyder blandt andet fordele til større grupper af rejsende med Primera Air til et af selskabets mange rejsemål. 


OBS: Udenrigsministeriet har pr. 13. marts 2020 valgt at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til hele verden til og med 13. april 2020. Vi henviser til Udenrigsministeriets rejsevejledning for yderligere information. Har du en forestående rejse i denne periode anbefaler vi, at du kontakter rejsebureauet, hvor du har bestilt din rejse, eller flyselskabet, hvor du har købt din flybillet. Vi anbefaler alle rejsende til at orientere sig om evt. aflyste afgange og ankomster på aal.dk samt holde sig selv løbende opdateret på coronasmitte.dk.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS