Ekstra ugentlig afgang til London

Fra tirsdag den 28. marts indsætter Norwegian en ekstra ugentlig afgang til London fra Aalborg Lufthavn. Derfor kan rejsende nu komme direkte til London tre gange om ugen.

Det bliver nu endnu lettere at komme på en storbyferie eller shoppingtur til London fra Aalborg Lufthavn, da du snart kan rejse hele tre gange om ugen til den britiske hovedstad. Norwegian indsætter en ekstra ugentlig afgang fra tirsdag den 28. marts. Derved kan du rejse direkte til London tirsdag, torsdag og søndag.

- Vi er meget glade for at kunne udvide antallet af afgange på London-ruten, som vi ser er rigtig populær fra Aalborg. Det har længe været et ønske fra Aalborg Lufthavn at få tilføjet mere kapacitet til denne rute, og vi er glade for at kunne imødekomme dette. Vi glæder os til at byde endnu flere rejsende om bord på London-ruten, siger Daniel Kichhoff, der er informationschef  i Norwegian.

De to afgange torsdag og søndag giver de rejseglade danskere mulighed for en uges ferie eller en forlænget weekend i London, men med den ekstra afgang tirsdag er rejsemulighederne endnu større. Nu kan en tre dages weekendtur forlænges til en 5 dages storbyferie over weekenden, hvor der er mere tid til shopping og sightseeing.

Afgangen tirsdag ligger klokken 09.45 fra Aalborg Lufthavn, og billetter kan allerede nu købes på Norwegians hjemmeside til priser fra 199 kr. for en enkeltbillet.

Læs mere om London


OBS: Udenrigsministeriet har pr. 13. marts 2020 valgt at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til hele verden til og med 13. april 2020. Vi henviser til Udenrigsministeriets rejsevejledning for yderligere information. Har du en forestående rejse i denne periode anbefaler vi, at du kontakter rejsebureauet, hvor du har bestilt din rejse, eller flyselskabet, hvor du har købt din flybillet. Vi anbefaler alle rejsende til at orientere sig om evt. aflyste afgange og ankomster på aal.dk samt holde sig selv løbende opdateret på coronasmitte.dk.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS