Skip to content

Åbning af ny rute mellem Aalborg og Bornholm

I dag kunne flyselskabet DAT sende de første passagerer af sted på ruten mellem Aalborg og Bornholm. Lige siden offentliggørelsen af ruten i marts, har der været stor interesse fra nordjyderne for at rejse til Bornholm i løbet af sommeren.

DAT kunne allerede tilbage i april melde udsolgt på første flyvning fra Aalborg til Bornholm, hvilket er i dag torsdag den 15. juni, hvor blandt andet politikere fylder godt i flyveren, da det er i dag Folkemødet på Bornholm begynder. Ruteåbningen blev fejret med lidt lækkert til passagererne i gaten og en ”dåb” af ruten, som er en vandportal hen over flyet ved ankomst i Aalborg Lufthavn.

”Vi er meget positive over den modtagelse ruten har fået af Nordjyderne, ”udtaler Jesper Rungholm, direktør i DAT, og fortsætter: ”Der har længe været en efterspørgsel på en direkte rute mellem Nordjylland og Bornholm, og nu kan vi med de to ugentlige afgange give nordjyderne mulighed for en forlænget weekend eller hel uge på solskinsøen. Det samme er gældende for Bornholmere, der vil besøge Nordjylland.”

Ruten mellem Aalborg og Bornholm flyves hver torsdag og søndag frem til den 17. september, og har man endnu ikke bestilt sin sommerferie, er der stadig ledige sæder hen over sommeren.

I Aalborg Lufthavn glæder de sig over interessen for at rejse til Bornholm: ”Vi er meget positive overfor samarbejdet med DAT, og vi forventer, at mange jyder vil tage turen til solskinøen her i sommermånederne. Vi har et ønske om, at ruten bliver en fast del af programmet fra Aalborg Lufthavn, og gerne i en længere periode af året, så forbindelsen mellem Jylland og Bornholm forstærkes yderligere,” siger Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen.

Bornholmere til Nordjylland

I Aalborg Lufthavn åbnede der for få måneder siden et incoming bureau, der skal være med til at trække flere turister til Nordjylland, og der er allerede god kontakt mellem bureauet og DAT: ”DAT har en god dialog med det nye nordjyske incoming bureau, Samson Travel Incoming, om pakkerejser fra Bornholm til Nordjylland, og inden længe vil vi kunne publicere tilbuddene på vores hjemmeside, ligesom de vil kunne ses på Samson Travels hjemmeside,” slutter Jesper Rungholm.


OBS: Regeringen og myndighederne fraråder alle rejser til udlandet til og med den 7. februar 2021. Derudover vil der være krav om en negativ COVID-19 test, taget indenfor 24 timer før afrejse til Danmark fra udlandet.
Rejser du med KLM til Amsterdam kan du, som dansk statsborger, fra klokken kl. 04.30 på afrejsedagen blive testet gratis hos SOS International. For udenlandske passagerer er der selvbetaling. Hver morgen før KLM-afgang kører der en shuttlebus mellem terminalen og teststedet på p-pladsen. 
Hvis du rejser gennem Aalborg Lufthavn er det vigtigt, at du som passager kender og følger retningslinjerne her før din rejse gennem Aalborg Lufthavn, som er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). For generelle rejsevejledninger henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside ellers hold dig opdateret på Coronasmitte.dk.