Skip to content

Skolernes sommerferie sætter fuld fart på flyrejserne

Fredag den 29. juni fik landets skolebørn sommerferie, og ikke længe efter skolegårdens klokke havde ringet ud for sidste gang, var Aalborg Lufthavn fyldt med forventningsfulde familier i check-in området, hvor kufferter med badebukser, svømmebriller og solcreme rullede på bagagebåndet. Det var dog ikke kun den specifikke fredag, der bød på travlhed – masser af rejsende har været kendetegnet for juni 2018, idet der samlet set rejste 150.658 passagerer til og fra lufthavnen mod 139.125 i juni 2017.

I juni 2018 rejste 150.658 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn mod 139.125 i juni 2017, hvilket giver en fremgang på 8,3 procent.

Igen fremgang i indenrigstrafikken

Indenrigstrafikken viste en fremgang på 3,6 procent, i det 73.227 passagerer fløj til og fra Aalborg Lufthavn mod 70.686 passagerer i juni 2017, hvilket betød 2.541 flere indenrigspassagerer.

- I juli og august drosler erhvervslivet markant ned på deres rejseaktivitet, så det er positivt med en fremgang her i juni; inden det sker, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen   

Udenrigstrafikken på himmelflugt

I juni 2018 var der 54.342 passagerer til og fra udlandet mod 38.543 i juni 2017 – en stor fremgang i udenrigstrafikken på 41,0 procent. Samtidig var der et fald i antallet af charterrejsende på 22,8 procent – svarende til at 23.089 passagerer rejste på charterferie i juni i år mod 29.896 i juni 2017.                

- Spanien er den foretrukne rejsedestination for ferierejsende ud af Aalborg Lufthavn og her tilbydes jo et utal af flyvninger til Malaga, Mallorca, Barcelona, Alicante og Gran Canaria, både som rutefly og som charterprodukt, hvorfor mulighederne er mange, og samtidig er det jo sol-sikkert, siger Søren Svendsen. 

Den store efterspørgsel på Spanien som feriedestination, har også medført, at Norwegian forlænger deres periode til Mallorca frem til december, og tilmed skrues der op for kapaciteten til Malaga, så der i vinterprogrammet er hele 5 ugentlige afgange – også med Norwegian.

De første seks måneder af 2018 viser endvidere en fremgang på 8,3 procent i forhold til samme periode sidste år.