Skip to content

Fem ugentlige afgange til Malaga

Fra den 29. marts 2020 og hele sommersæsonen igennem kan du flyve direkte til solrige Malaga fem gange om ugen med Norwegian.

I sommeren 2020 bliver der igen rig mulighed for sydspanske ferieoplevelser med direkte fly fra Aalborg Lufthavn. Fra den 29. marts flyver Norwegian fem gange om ugen direkte til Malaga, som byder på alt fra strand, sol, shopping og kulturoplevelser.

Det er til stor glæde for de mange solglade danskere, hvor flere også har egen lejlighed i og omkring Malaga. Der er afgange mandage, tirsdage, torsdage, fredage og søndage, som giver muligheder for både en spontan shoppingtur i varmen, en forlænget kulturweekend væk fra hverdagen og en hel uges daseferie på stranden.

Norwegian flyver fem gange ugentligt fra Aalborg til Malaga frem til den 23. oktober, hvor de går tilbage til deres vinterprogram.

Du kan bestille billetter direkte på Norwegians hjemmeside, med priser fra 399,- one-way (obs. priser er fundet 20/1-2020 og kan variere).