Skip to content

Gør en god handel i Aalborg Lufthavns DutyFree butik, når du venter på dit fly, der tager dig videre ud i verden. DutyFree forhandler nemlig mange skønne produkter til fordelagtige priser. Sammenlignet med danske butikspriser, sparer du mindst 20 % på alt fra parfumer, makeup- og hudplejeprodukter til slik, vin og tobak.

Derudover er der gode priser på spiritus med hyppige special-tilbud, hvor du ofte sparer 20-30 % på spiritus-varer, såsom diverse udvalgte whiskys, der altid er at finde i butikken. Kig efter hylden med ”Special Offer % ” og find de rigtig gode tilbud på whiskys og andet spiritus.

Topmoderne DutyFree butik

Brug tiden i Aalborg Lufthavn på en god måde, mens du venter på dit fly – udforsk den topmoderne DutyFree butik, når du har tjekket ind og været igennem Security. Køb solcremen, deodoranter, bodylotions, makeup osv. før afrejse i Aalborg Lufthavns DutyFree og spar penge samt besværet med nedpakningen i kufferten eller håndbagagen, der skal igennem Security.

DutyFree ligger godt og centralt lige på den anden side af Security og byder velkommen med et åbent og lyst butiksområde, der giver et godt overblik over et hav af gode produkter til fordelagtige priser.

Har du tjekket ind og været gennem Security, og står du nu og venter på at kunne komme ombord på dit fly? Så brug tiden på en god måde og besøg Aalborg Lufthavns DutyFree butik. Ikke nok med, at du, i forhold til city-priser, sparer mindst 20 % på et hav af gode produkter, så får du også større mængder med hjem.

Når du blandt andet køber hudplejeprodukter i form af diverse cremer, så får du større mængder til samme fordelagtige billige priser. Gør en god handel i DutyFree på bodylotions, håndcreme osv. før afrejse og vær sikker på ikke at løbe tør under ferien – med større mængder kan du nyde produktet lidt længere.
Større mængder til mindre priser er også gældende ved køb af spiritus. Spar penge på gode whiskys, rum osv. og få samtidig mere af det gode – i stedet for 70 cl flasker, så kan du få 1 liter til samme favorable pris.

Shopping i moderne omgivelser

Aalborg Lufthavns DutyFree butik er placeret lige efter Security og sætter rammerne for en god shopping-oplevelse i moderne omgivelser. DutyFree byder rejsende velkommen med et åbent og lyst område samt et smilende og behjælpeligt personale, hvor du hurtigt og nemt finder lige det du mangler.

Udforsk butikken og bliv inspireret af de mange skønne produkter, der varierer lige fra parfumer, hudpleje- og makeupprodukter til tobak, spiritus og tøj fra Lindberg. Har du brug for noget lækkert til flyveturen, så er der også et stort udvalg af slik, som nok skal gøre rejsen ekstra behagelig.

OBS: Når du rejser gennem Aalborg Lufthavn, skal du som passager være opmærksom på en række retningslinjer, der er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og dermed gældende i alle europæiske lufthavne. Det er derfor disse retningslinjer du til enhver tid skal følge, når du befinder dig i Aalborg Lufthavn. Det er vigtigt, at du kender retningslinjerne her før din rejse gennem lufthavnen. For rejsevejledninger til de enkelte destinationer henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.