Så har der været rejsegilde

Udvidelsen af Aalborg Lufthavn begynder at tage form, og i dag 15. august var det så tid til rejsegilde i lufthavnen. Det markerer en milepæl. Udvidelsen skrider planmæssigt frem og forventes helt færdig i maj 2013.

Arbejdet gik for alvor i gang i starten af 2012, og når arbejdet står færdig vil lufthavnen være ca. 7000 kvm større end nu, hvilket er mere end 60% forøgelse. Ligeledes vil der være en ombygning på 12.000 kvm, hvilket indebærer en betydeligt større Tax Free og en udvidelse af Security.

Taget på de nye kvm er lagt, og de første vægge er sat op. Tidligere på året blev 1000 nye p-pladser færdige, ligesom 3 nye standpladser til flyene er taget i brug. Allerede til næste sommer forventes størstedelen af den nye bygning fyldt op. Fortrinsvis pga. større charterudbud, samt de nye udenrigsruter til Barcelona, Berlin og Istanbul.Udenrigstrafikken fra Aalborg Lufthavn er steget med over 100% siden 2009. Juli i år var således den hidtil største måned for udenrigstrafik i Aalborg Lufthavns historie.

Udvidelsen vil give et forbedret flow i lufthavnen, og dertil bliver der flere muligheder for at handle Tax Free, idet arealet og vareudbuddet i den nye butik bliver mange gange større. Dertil kommer ny lounge, flere muligheder for at stille sulten, en ny kiosk samt, som noget helt nyt i lufthavnen, en bar hvor du kan nyde et glas vin, øl o.l. inden ombordstigning.


OBS: Når du rejser gennem Aalborg Lufthavn, skal du som passager være opmærksom på en række retningslinjer, der er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og dermed gældende i alle europæiske lufthavne. Det er derfor disse retningslinjer du til enhver tid skal følge, når du befinder dig i Aalborg Lufthavn. Det er vigtigt, at du kender retningslinjerne her før din rejse gennem lufthavnen.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS