Skip to content

Til og fra Aalborg Lufthavn med bus eller tog

Har du ikke bil eller står den bedre hjemme i garagen, så er det nemt og hurtigt at komme til Aalborg Lufthavn med den kollektive trafik. Med mere end 100 daglige afgange til og fra lufthavnen på hverdage, er der gode muligheder med offentlig transport. Du kan vælge at tage bussen til og fra lufthavnen, hvor der er afgange flere gange i timen. Eller kommer du sydfra er det oplagt at tage toget direkte til lufthavnen, hvor du står af få hundred meter fra hovedindgangen.

Rejseplanen – bus og tog

Brug rejseplanen til at finde næste offentlige afgang til og fra Aalborg Lufthavn. Det giver et samlet overblik over alle dine muligheder.

Søg rejse til Aalborg Lufthavn

Søg rejse fra Aalborg Lufthavn

Praktisk info

Det anbefales, at busbilletter købes via RejseBillet-appen eller at du benytter Rejsekort som app. Derudover kan du købe billet i opstillede automater og hos NT kan du også betale kontant i alle busser med undtagelse af Plusbus, og du kan også betale med kort (Dankort, Visa og Mastercard) i Aalborgs bybusser, expresbusser og regionalbusser.

Prisen afhænger af antal zoner. Hos Nordjyllands Trafikselskab betaler du som minimum for 2 zoner. En enkeltbillet for voksne koster fra 24 kr. for 2 zoner, mens børn og rejsende på 67+ takst betaler fra 12 kr. for 2 zoner. Rejser du med Rejsekort, er grundprisen fra 23 kr. for 2 zoner, og den endelige pris kan afhænge af kundetype, rabattrin og rejsetidspunkt.

En enkeltbillet til 1-2 zoner er gyldig i 60 minutter, og du skal blot være steget på bussen, inden billetten udløber. Rejsende skal altid kunne fremvise gyldig billet og ID ved kontrol. 

NT’s almindelige rejseregler gælder for busrejsen. En betalende voksen eller pensionist kan medbringe op til to børn under 12 år gratis, og cykler kan medbringes gratis i NT-busser, hvis der er plads. Der er maksimalt plads til to cykler pr. bus.

Læs mere på NT's hjemmeside

Det er nemt at tage toget til og fra Aalborg Lufthavn. Aalborg Lufthavn Station ligger tæt på terminalen, så du hurtigt kan gå mellem perron og check-in.

Hvad koster det?

Prisen afhænger af, hvor du rejser fra og til, hvor mange zoner rejsen dækker, og hvilken billettype du vælger. I Nordjylland skal du som minimum betale for 2 zoner. Som pejlemærke koster en 2-zoners voksenbillet 24 kr., mens barn/pensionist koster 12 kr. Rejser du med Rejsekort, afhænger prisen blandt andet af kundetype og eventuelle rabatter.

Den præcise pris for din rejse kan du altid se i Rejseplanen ved at søge din rute og vælge “Vis pris”.

Billetter og betaling

Du kan købe billet på flere måder:

Du kan købe enkeltbillet i RejseBillet-appen, hvor du betaler på forhånd med betalingskort eller MobilePay. Du kan også bruge Rejsekort som app og checke ind og ud på telefonen. På stationen kan du købe billet i billetautomat med betalingskort.

Husk at købe billet eller checke ind, inden du stiger på toget.

Regler, du skal være opmærksom på

Din billet gælder i de zoner og det tidsrum, du har købt den til. Har du en gyldig billet, når du stiger på toget, kan du rejse færdig til endestationen, selvom billettens tid udløber undervejs.

Læs mere om rejser til og fra Aalborg Lufthavn St.

Rutevejledning

Venligst tillad cookies for at vise dette indhold.