I vinterperioden er det nu muligt at bestille flybilletter hos Primera Air til tre kanariske øer, og derved selv skræddersy ferien med hotel eller egen feriebolig. 

Har du egen feriebolig på en af de dejlige øer; Gran Canaria, Tenerife eller Fuerteventura, eller ønsker du selv at finde et hotel, du kan nyde din ferie på, så kan du nu bestille flybilletten igennem Primera Air og flyve direkte fra Aalborg Lufthavn.

Med flyselskabet, Primera Air, kan du altså bestille flybilletter direkte til de tre kanariske øer, når vinteren og kulden indtager Danmark og du trænger til at få varmet kroppen igennem af sydens sol. Fra december til april flyver Primera Air til de tre kanariske øer en gang om ugen.

Find flybilletter her

De Kanariske Øer

De Kanariske Øer, der ligger tæt op af Afrikas kyst, har i mange år været en meget populær destination for danskerne – specielt i vinterperioden, hvor man blandt andet kan fejre jul og nytår i afslappende varme omgivelser eller udnytte vinterferien til at forkæle kroppen med solens stråler. Øerne, Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura byder på behagelige sommerlige temperaturer, smukke og unikke naturomgivelser og en charmerende spansk atmosfære. 

Vidunderlige kulinariske oplevelser er også at finde på de mange hyggelige restauranter. Hvis man søger en mere aktiv vinterferie, har øerne adskillige sjove og spændende aktiviteter at byde på – en guidet tur på en ATV igennem de smukke alsidige omgivelser kan anbefales.


20. oktober 2014