Skip to content

Århus Charter udvider fra Aalborg Lufthavn

Århus Charter udvider sommerprogrammet fra Aalborg Lufthavn med tre populære destinationer i 2018. 

Udover den græske ø, Zakynthos, vil Kreta, Rhodos og Side i Tyrkiet nu også være at finde i rejsebureauets sommerprogram fra Aalborg Lufthavn i 2018.  

Århus Charter har gennem de senere år haft rigtig mange henvendelser fra deres trofaste nordjyske gæster om igen at tilbyde rejser direkte fra Aalborg Lufthavn til skønne solsikre rejsemål omkring Middelhavet, og nordjyderne bliver nu hørt fra den kommende sommer.

Vi har lyttet til vores nordjyske gæster, og vi er rigtig glade for, at det igen er lykkes os at kunne udbyde de ønskede rejser fra Nordjylland og ser frem til igen at kunne øge vores engagement i Aalborg Lufthavn, siger bureauchef Henrik G. Jensen hos Århus Charter. 

Afgangene til de tre nye rejsemål med Århus Charter starter i maj med én ugentlig afgang til og med efterårsferien.


Vigtig information til alle rejsende:

Grundet COVID-19 er der en række rejsekrav, du skal være opmærksom på. Klik her for at se gældende rejserestriktioner