Skip to content

Århus Charter udvider igen fra Aalborg Lufthavn

Århus Charter melder nu igen om endnu en nyhed fra Aalborg Lufthavn. Der er tale om det meget efterspurgte græske rejsemål Lesbos, hvor der bliver fem direkte afgange om søndagen i juli 2018. Dette sker efter, at de for blot en måned siden kom med nyheden om, at de udvider med de klassiske og eftertragtede rejsemål Kreta, Rhodos og Side i Tyrkiet. 

Der bliver nu endnu større mulighed for at komme på solferie til den smukke græske ø, Lesbos. Århus Charter har efter mange henvendelser fra de nordjyske rejsende besluttet at sætte endnu større fokus på rejser direkte fra Aalborg Lufthavn til skønne solsikre rejsemål omkring Middelhavet. Dette sker med sommernyheden Lesbos, hvor der vil være fem afgange i juli 2018 - samtidig med, at bureauet for godt en måned siden introducerede de tre sommernyheder Kreta, Rhodos og Side, som supplerer deres velkendte flyvning til skildpaddeøen Zakynthos.

”Vi har lyttet til vores nordjyske gæster, og er rigtig glade for, at det er lykkes os at kunne udbyde de ønskede rejser fra Nordjylland og ser frem til igen at kunne øge vores engagement i Aalborg Lufthavn, nu også med relanceringen af det populære og meget efterspurgte rejsemål Molivos på Lesbos”, siger Bureauchef Henrik G. Jensen hos Århus Charter og fortsætter ”Der er i øjeblikket meget stor travlhed med bestilling af sommerrejser til 2018. Vi ser en stigende tendens til, at vores gæster ønsker at sikre sommerferien i god tid, og mange af vores gæster nåede ikke at få plads på den ønskede rejse i sommeren sidste år, og vi er derfor glade for, at vi nu har mulighed for at kunne tilbyde vores jyske gæster endnu en flot sommernyhed i juli måned direkte fra Aalborg Lufthavn”.

På Lesbos mærker man straks, at man er i Grækenland, og du finder her en helt særlig, uspoleret græsk charme, smuk natur, pittoreske landsbyer og en meget gæstfri befolkning. Molivos er en malerisk smuk by med kuperede, brostensbelagte gader, beliggende på en bjergside med sin gamle fæstning, der pryder toppen af byen. Langs bjergsiden klæber stenhuse sig, og byen er med på UNESCO's verdensarvsliste, som særlig bevaringsværdig by. Øen er kendt for sin produktion af især oliven og ouzo, og på enhver taverna findes et bredt udvalg af ouzo fra et af øens 21 ouzodestillerier. På havnen findes mange hyggelige tavernaer med skøn græsk mad, flot dekorerede facader og et stemningsfuldt folkeliv, hvorfra man har den skønneste udsigt til havet og de mange små farverige fiskerbåde, der ligger fortøjet, og herfra kan man om aftenen nyde synet af en fortryllende og oplyst Molivos by.

De fem direkte afgange til Lesbos ligger om søndagen fra den 1. juli og måneden ud.

 


Vigtig information til alle rejsende:

Grundet COVID-19 er der en række rejsekrav, du skal være opmærksom på. Klik her for at se gældende rejserestriktioner