FORTRYLLENDE GRÆSK FERIEPERLE

Lidt ud for det græske fastland finder du det betagende græske ferieparadis, Meganisi. En naturskøn ø, hvor uforglemmelige ferieoplevelser venter.

Oplev en ægte græsk charme. Nyd den betagende udsigt. Bliv tryllebundet af det eventyrlige landskab. Udforsk de smukke strande med det krystalklare vand. Meganisi byder på alt dette og meget mere.

I Det Ioniske Hav, imellem øen Lefkas og den græske kyst, finder du en lille idyllisk ø med et frodigt landskab, der emmer af både charme og autenticitet – ferieperlen Meganisi. Det er svært ikke at lade sig betage af øens naturskønne landskab, der præges af frodige pinjetræer, forrevne klipper, sølvgrønne oliventræer, skønne bugter og krystalklart hav. Perfekte rammer for en idyllisk ferieoase.

Hovedbyen på Meganisi er Vethi – en charmerende havneby, der byder på en flot havnepromenade med hyggelige forretninger, små cafér og lokale tavernaer. Her er der plads til hyggelige stunder og god mulighed for at nyde lækre græske retter i fantastiske omgivelser.

Links:

Planlæg rejse
Rejs til Meganisi
SunCharter
08.05.202024.07.2020
M T O T F L S
Sommer
SunCharter
28.08.202009.10.2020
M T O T F L S
Sommer

Gå på opdagelse i de græske omgivelser

Øen byder på en storslåede udsigt, der kan nydes overalt på øen, og spektakulære naturoplevelser. Landskabet prydes af smukke bugter og fredfyldte strande, der besøges af lystsejlere fra hele verden. De indbydende bugter og den fortryllende kyststrækning kan både opleves til lands og til vands. Lej eksempelvis en båd og nyd en dejlig dag på havet. 

Der er også mulighed for at leje cykel eller scooter og udforske øen fra de hyggelige landeveje. Her kan du for alvor mærke den unikke og autentiske stemning, der præger øen - særligt når man på vejen møder lokale grækere eller gedeflokke, der krydser vejen for at komme over til den næste olivenlund. Hvis man udforsker øen på egen hånd, kan det anbefales at slå et smut forbi den populære og smukke strand, Fanari Beach.

Tag på udflugt til smukke Lefkas

Fra Meganisi er der også mulighed for at opleve skønne Lefkas, der ligger blot 30 minutters sejlads fra øen. På Lefkas kan du få stillet lysten til shopping og spændende kulturelle oplevelser. Særligt Lefkas By har et godt udvalg af lokale butikker, flotte bygningsværker, charmerende kirker, hyggelige gader og pladser og masser af små caféer og lokale spisesteder, hvor du kan få et lækkert græsk måltid med gode lokale råvarer. 

Lefkas går også under navnet De Hvide Bugters Ø, hvilket øen har fået på grund af sine stejle, hvide klipper på vestkysten og står i smuk kontrast til det azurblå hav. Et syn der både imponerer og betager. På Lefkas finder du også skønne strande, hvoraf flere er blandt Grækenlands smukkeste.

OBS: Når du rejser gennem Aalborg Lufthavn, skal du som passager være opmærksom på en række retningslinjer, der er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og dermed gældende i alle europæiske lufthavne. Det er derfor disse retningslinjer du til enhver tid skal følge, når du befinder dig i Aalborg Lufthavn. Det er vigtigt, at du kender retningslinjerne her før din rejse gennem lufthavnen. For rejsevejledninger til de enkelte destinationer henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.


Tid Til Flyselskab Gate Status SMS

Tid Fra Flyselskab Ankomsthal Status SMS