Skip to content

ET KULTURRIGT REJSEMÅL

Solskinsbyen er yderst attraktiv med sine hvide sandstrande og pulserende byliv.

Tyrkiet er rig på skønne, naturrige omgivelser, der gør byen til et oplagt rejsemål for hele familien. Med sit solrige klima og sine bløde strande kan du nyde livet i en af danskernes foretrukne feriebyer. 

Tyrkiet er et kæmpe land med 70 millioner indbyggere, der dækker Anatolien i sydvestlige Asien og Thrakien i Sydeuropas Balkan region. Tyrkiet er et transkontinentalt land, der har grænser op til otte lande med både vestlige og østlige orienteringer. Som et resultat har Tyrkiet en unik og meget varierende kultur, der, sammen med en lang og spændende historie, gør landet til et interessant rejsemål for turister. 

Det er dog mest Sydtyrkiet, der er af interesse for turister, da denne del af landet byder på høje temperaturer, mange solskinstimer og smukke strande lige ud til Middelhavet. Det er i det sydlige Tyrkiet, hvor de eftertragtede badeferie-destinationer skal findes, men området her emmer også af en rig kultur med spændende historiske monumenter. 

Links:

Planlæg rejse
Rejs til Antalya/Alanya
SunExpress
M T O T F L S
Sommer
Sunweb
M T O T F L S
Sommer
Detur
M T O T F L S
Sommer
Nazar
M T O T F L S
Sommer
TUI
M T O T F L S
Sommer
Mixx Travel
M T O T F L S
Sommer
SunCharter
M T O T F L S
Sommer
Bravo Tours
M T O T F L S
Sommer

Solens hjemstavn

Alanya, der befinder sig på den tyrkiske sydkyst, er én af områdets største og mest populære feriebyer grundet sine lange sandstrande, sit turkisblå hav og forlystelser for hele familien. En af de mest populære strande er den smukke Kleopatrastrand, der egner sig perfekt til solglade feriegæster i alle aldre. Alanya byder derved på gode muligheder for at bade og dase, men også en mulighed for at udforske en spændende historie, der netop går tilbage til Kleopatras tid.

Specielt danske turister vælger at rejse til Alanya, da der foruden dejlige strande også er et livlig byliv med et utal af gode restauranter og shopping-muligheder i den nyere del af byen. Med smalle, hyggelige gyder og sultanens gamle skibsværft, der stadig bruges af fiskere, er den gamle bydel en helt unik oplevelse at gå igennem. Hvis man holder øjnene åbne, kan man på sin færd finde små lokale spisesteder, hvor man kan nyde god autentisk tyrkisk mad til næsten ingen penge, da deres primære kunder er de lokale. Bag byen er den 250 meter høje borgklippe med citadel og borgmur.

Badeferie i Tyrkiet

Mens Antalya er kystens storby er Side, Belek og Kemer mindre og mere fredelige turistbyer med børnevenlige strande. Side har en interessant fortid med sørøvere og slavemarkeder. Den gamle by er præget af orientalsk stemning inden for ringmuren, hvor du i udkanten af Side kan opleve det romerske amfiteater. Belek er et paradis for golfspillere med smukke, velbeliggende golfbaner tæt på havet og luksushoteller. Kemer har et strejf af riviera over sig på grund af en eksklusiv marina med store motoryachts og luksus-sejlskibe på Middelhavskryds.


Feriepengene rækker langt i Tyrkiet, der er ét af de billigste rejsemål i Sydeuropa, hvor den venlige og gæstfrie befolkning tager sig godt af dig. Området er omkranset af fantastisk natur og et væld af fortidsminder, der til sammen gør det til et skønt feriemål for både store og små. 

Det tyrkiske køkken minder en del om det græske, hvor både aromatiske krydderier og friske råvarer udgør de overdådige måltider. Derudover er vejret altid varmt og solrigt - så badeferien for hele familien er garanteret.

OBS: Når du rejser gennem Aalborg Lufthavn, skal du som passager være opmærksom på en række retningslinjer, der er udstedt af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og dermed gældende i alle europæiske lufthavne. Det er derfor disse retningslinjer du til enhver tid skal følge, når du befinder dig i Aalborg Lufthavn. Det er vigtigt, at du kender retningslinjerne her før din rejse gennem lufthavnen. For rejsevejledninger til de enkelte destinationer henviser vi til Udenrigsministeriets hjemmeside.